Opdræt af Grønsisken
(Carduelis Spinus)

Grønsisken er af natur meget tillidsfuld og nysgerrig. Den kan trænes i at spise af hånden og bliver meget fortrolig med sin fodermester og under fodring undersøger den straks dagens menu.
På mejsemaner kan den under fødeindtagningen hænge med ryggen nedad. I volieren er den bestemt ikke kedelig at se på. Fristes til at sige ”en kær lille fugl”

Kendetegn:
En smuk fugl i sorte, gule og grønne tegninger. Har tydelig gul overgump og gule halesider.
Hannen har sort isse og hage. Hunnens isse er grågrøn. Længde 11-12,5 cm og vægt 10-15 gram.
Dens kald er et forlænget ”tsvii” og sangen er hurtig og kvidrende.

Udbredelse:
Grønsisken lever i Skandinavien, spredt i Vest- og Centraleuropa, i de Baltiske lande og Rusland og desuden mod øst i det Sydøstlige Sibirien og det nordlige Japan.
Grønsisken er en fåtallig og uregelmæssig ynglefugl i Danmark, men om vinteren kommer en del fugle fra nordlige egne på besøg i landet.

Volieren:
Mit dejlige par Grønsisken befinder sig i en 10 m2 stor voliere beplantet med 2 meter høje thuja og en buksbom. Bunden er godt tilgroet med ukrudt og græsser, som fuglene nyder godt af.
Volieren er halvt overdækket med klare trapezplader. Ser ud til at Grønsisken befinder sig godt og kommer godt ud af det med et par Skægmejser.

Daglig foder:
Grønsisken fodres med en sisken/skovfugleblanding og ind imellem en hirsekolbe. Endvidere har de altid adgang til en skål med mineraler, grit, strandskaller og kalk. Ser ofte fuglene nippe deraf.
Drikkevand – som ind imellem tilsættes Nekton S – serveres i en lille skål. De elsker at bade, og her benyttes en større flad skål.

Redemateriale:
Til opbygning af Grønsisken’s lille og kunstfærdige rede benyttes små rødder, mos, græsser, kokostrevler, sharpi, hår og fjer.
Midt i marts kan disse materialer med fordel anbringes forskellige steder i volieren og det animerer samtidig Grønsisken til redebygning.

Sidst i marts:
Hunnen ses nu flyve rundt med redemateriale. Det ser ud til at Grønsisken vil placere deres rede øverst i den høje thuja. Hannen er i vældig sanghumør og hunnen bygger rede – såå, mon ikke der er gang i kurmageriet.
Der lægges 4-5 hvidlige æg med rødbrune pletter, som udruges af hunnen alene. I rugeperioden er hannen særlig opmærksom på den rugende hun, som han flittigt og trofast mader på reden.

Unger i reden:
Ungerne klækkes efter 11-14 dages rugning. Efter yderligere 5-8 dage er hunnen ofte af reden. Ved tilbagevending dertil ses grønsisken ungerne strække hals.
Op til og under opmadning af ungerne, har de brug for proteinrig foder. Her kan benyttes spiret frø bl.a. af en god siskenblanding, æggefoder, pinkies og myrepupper.
De skal også tilbydes noget grønt, bl.a. årstidens ukrudtsplanter som fuglegræs, frøstængler af vejbred, hyrdetaske og mælkebøtteblade og frø deraf.

Et glædeligt syn:
Ungerne forlader reden efter ca. 14-16 dage og ved en morgenfodring kunne der skimtes 2 dejlige unger ude i grenene. Ved nærmere eftersyn ses endnu 2 unger – nogle rigtig fine størrelser.
Unge fugle minder om hunnen, men er mere stribede og har mindre gul farve, og ca. 2½-3 uger efter er de selvstændige og spiser selv.

Ud i naturen:
Hvorfor ikke indsamle foder i naturen, det er jo der Grønsisken færdes og finder føde.
Hovedføden er frø fra el og birk, hvor der ofte ses store flokke af Grønsiskner i disse træer om vinteren.
I yngletiden er den tilknyttet nåleskov, hvor hovedføden er koglefrø.
Desuden tages bær som vild ildtjørn og rønnebær.

Mælkebøttefrø:
Jeg indsamler mælkebøttehoveder, bedst når den gule farve er væk og hovederne har foldet sig sammen. Ved hjemkomst afklippes faldskærmene af i bund til de lækre gullige og brunlige frø. Frøene er meget eftertragtede af netop siskner og et godt supplement til ungernes opvækst.

Gråbynke:
Frø af gråbynken er ligeledes meget eftertragtede og grenene afklippes, når frøene er lysebrune til mørkebrune. De afklippede grene hænges direkte ind i volieren og er en sand lækkerbisken for siskner. De afklippede grene kan også hænges til tørre og med fordel serveres vinteren igennem og de er samtidig en god naturlig beskæftigelse for fuglene.
I den kolde periode suppleres med lidt fede frøarter som nigerhirse, perilla og valmue. En ophængt mejsekugle blev der ofte nippet til af Grønsisken og Skægmejsen.

Efterår:
Efter endt ynglesæson fløj der 11 livlige og flotte Grønsisken unger – fordelt på 3 kuld – rundt i volieren.
Og tillige accepterede forældreparret ungernes tilstedeværelse under hele forløbet.